
Sogneudflugt onsdag d. 7. juni 2023
for Hovborg, Lindknud, Brørup og Folding Sogne fra ca kl 12.00 – 19.30. Opsamling
i bus fra Folding Kirke kl 12.00, Johannes Kirke kl 12.10, Lindknud Kirke kl 12.25 og
Hovborg Kirke kl 12.40
Sogneudflugten går i år til FLUG Museet i Oksbøl hvor museumsdirektør Claus Kjeld Jensen vil fortælle om museet. Derefter er der kaffe, inden vi i hold og på egen hånd bliver ledt rundt på museet. Der vil være mulighed for at se kirkegården hvor mange flygtninge ligger begravet.

Fra Oksbøl går turen til Børsmose Kirke, som ligger inde i det militære øvelsesområde, men som er bevaret som sognekirke. Den har en helt særlig kirkegård, hvor det omkringliggende hedelandskab strækker sig indover gravene. Sognepræst Mette Frydendahl Tarbensen vil fortælle om kirken og det særlige sted.

Herfra går turen til Hodde kro, hvor to retter mad venter os, inden turen går hjemad. Drikkevarer er egenbetaling.

Tilmelding til Rigmor Bruun: marielund2000@bbsyd.dk eller på tlf 4084 8069 senest torsdag d. 1.6. 2023
Venlig hilsen Folding Menighedsråd