Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

 

Organist


 

En stilling som organist ved Johanneskirken og Brørup Gl. Kirke, Brøryp Sogn er ledig pr. 1.december 2021 eller snarest muligt herefter.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Organisten skal varetage følgende opgaver:

 

  • Spille til gudstjenester og kirkelige handlinger i pastoratets 2 kirker samt lejlighedsvis på plejehjem.

  • Gensidig vikarforpligtelse ved fridage og ferie for organister i de sogne Menighedsrådet samarbejder med.

  • Være med i planlægning af sogneaftener, koncerter og andre arrangementer og deltage heri.

  • Deltage i planlægningsmøder, medarbejdermøder og aktivitetsudvalg.

  • Være er sekretær for aktivitetsudvalget. Koncerter arrangeres i fællesskab med aktivitetsudvalget. En del af koncertbudgettet kan bruges til musikledsagelse til sognets gudstjenester.

  • I vinterhalvåret afholdes en månedlig sangaften efter højskolesangbogen. Kirken er også rammen om ca. 4 årlige børnegudstjenester og flere særgudstjenester i årets løb, særligt til jul med skoler, børnehaver og dagpleje.

  • Lejlighedsvis deltagelse i konfirmandundervisning.

 

Brørup Sogn har ca. 4.600 antal indbyggere, og kollegagruppen består af to præster, kordegnen, 5 kirkegårdsmedarbejdere der også har kirketjener funktion, 2 kirkesangere og en servicemedarbejder. Kirkens ansatte er engagerede og ansvarsbevidste og har et højt fagligt niveau og udviser stor imødekommenhed. Der er tradition for at man lytter til hinandens idéer og arbejder konstruktivt med dem.

Sognet er kendetegnet ved at der er mange kirkelige handlinger. I 2020 har der været ca. 50 dåb, 12 vielser, 42 begravelser/bisættelser og 4 konfirmationer af i alt 50 konfirmander. Til de kirkelige handlinger er der jævnligt ønske om, at organisten spiller til andet end salmer og eventuelt medvirker sammenmed en solist, hvilket vi forventer at vores nye organist er klar på.


 

Johanneskirken er fra 1925 og har 300 siddepladser. Orglet er et Marcussen orgel fra 1975 og har ti stemmer, to manualer og pedal. I kirken står et keyboard og i sognegården er der et klaver. Brørup Gl. Kirke er fra 1300-tallet og har 140 siddepladser Orglet er fra 1955, med femstemmer, bygget af Th. Frobenius& Co. Desuden et klaver.

Vi forventer, at du:

  • Er en dygtig orgelspiller og musiker, og har lyst til at være en del af vores mange kirkelige handlinger og øvrige aktiviteter i sognet

 

 

Ansættelse sker ved Brørup Sogns Menighedsråd beliggende Østergade 29A, 6650 Brørup.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

 

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

 

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 284.800,88 kr. – 416.246,84 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 291.236,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.887,27 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.


Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 317.853,20 kr. – 387.310,88 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.896,13 kr. – 63.517,15 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 306.708,73 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 322.247,03 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 31.089,97 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

OK tillæg på
947,19 kr. (nutidskroner). OK tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Inga Esager på telefonnummer 30687583 eller Gjerluf Hansen på telefonnummer 30481039.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Gjerluf Hansen, Skolegade 33, 6650 Brørup eller på mail til 8926fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 8. december 2021.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted uge 50.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.