Brørup kirkes historie
Første kirke fra 1200 tallet
Så vidt man ved, har de første mennesker slået sig ned her på egnen for ca. 9000 år siden. De kom sydfra og rykkede nordpå i takt med, at isen smeltede bort og temperaturerne steg, så det var til at være her. De første år ved vi ikke meget om. Der er en del minder fra stenalderen, men mest øjensynlig var dog broncealderen med et stort antal broncealderhøje, hvoraf den nærmeste lå tæt opad kirken, men for længst er pløjet ned.
De første kirker i Danmark stammer fra omkring år 900 og var lavet af træ. Da Brørup gl. kirke blev restaureret i midten af 1900 tallet, fandt man tydelige spor af stolpehuller og enkelte planker, som blev kørt til Nationalmuseet i København, hvor de er gemt-og måske glemt ?
Der har stået mindst én trækirke på stedet, måske to, hvad flere spor kunne tyde på. Måske stod her allerede en kirke i slutningen af vikingetiden. Den anden eller tredje kirke var en stenkirke formodentligt fra 1200 tallet. Nogle af stenene i den nuværende kirke fra 1400 tallet stammer fra den og så i øvrigt også den øverste del af døbefonten. Selve foden kan ses ved indgangen vest for våbenhuset. Det sikre er, at kirken ikke hed Brørup kirke, men måske Bryddorp, som var stedsbetegnelsen til omkring begyndelsen af 1300 tallet.
Beskrivelse udvendigt
Udvendig bemærker man en tilmuret kvindedør i nordsiden og en palmesmykket overligger på et af vinduerne.
Klokkestabelen er opstillet i forbindelse med den sidste restaurering og erstatter et spir på kirken.
På kirkegården findes 3 gravsten af granit udført af den lokale kunstner Niels Hansen Jakobsen, hvis værker og en mindestue kan ses på Vejen kunstmuseum. Den største gravsten står opstillet sydvest for kirken og bærer indskriften: ” Jeg er vintræet, I er grenene. !”
Beskrivelse nuværende kirke
Det følgende er en kort introduktion til den nuværende kirke, som den fremstår efter en omfattende restaurering i midten af forrige århundrede.
Vi begynder med altertavlen, som er fra 1589, dog er billedet fra 1906 og malet af en lokal kunstner, Hans Agersnap.
Det viser angstnatten i Getsemane have under overskriften:” Fader, ske ikke min vilje, men din. ” Og underskriften: ” Men en engel fra himlen viste sig for ham og styrkede ham. ”
Alteret
Ved højmessen står der på alteret en kalk, som har sin helt egen historie. Den stammer fra 1689, og er skænket af Niels Christensøn og hustru Kirsten Rasmusdatter i Surhave. Den er restaureret efter et tyveri i 1746 og påført følgende inskription:
I midten af 1990- erne blev den forgyldt indvendigt og er af stor skønhed, når den fanger morgensolen i bægeret.
På alteret står to lysestager skænket 1734 af en af kirkens præster, og mellem de to en syvarmet lysestage fra 1863.
Mod nordvæggen ses en skriftestol, som oprindeligt har stået ved siden af alteret, men blev flyttet i forbindelse med restaureringen i midten af 1900 tallet. Også den er skænket af en af kirkens præster og opstillet i 1586, 50 år efter reformationen. Den hører altså ikke den katolske tid til og bruges ikke som skriftestol, men indeholder blandt andet vaskefad og håndklæde til brug før nadveren. Der er dog næppe tvivl om, at skriftestolen har tjent sit oprindelige formål i mange år efter reformationen og dermed virkeliggjorde ordene midt på døren: ” Hvilke I forlade Sønder/ Dem ere de forladne.”
Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600- tallet og stod indtil restaureringen i sydsiden.
En lille træfigur, som står på lydhimlen mellem to engle, forestiller Sct. Cathrinæe om hvem der fortælles, at hun led martyrdøden i år 307 efter først at være blevet trillet ned ad en høj skrænt bundet til et vognhjul. Det formodes, at figuren oprindeligt har udsmykket en altertavle, og det vides, at hun er den ældste udsmykning i kirken.
Selve prædikestolen har fire hovedfelter, som hver især holder en prædiken: Bebudelsen til Maria. Stalden i Betlehem. Omskærelsen. Dåben i Jordanfloden. I midten står INRI: Jesus Nazaret, konge jødernes, og på hver side står parvis de fire evangelister:Mathæus, Markus, Lukas og Johannes. De fire små felter øverst og nederst har hver sin indskrift. En af dem er usynlig for menigheden nede i kirken, men øjensynlig for præsten fra hans stol ved alteret. Med den kan han gå på prædikestolen og forkynde det glædelige budskab ” Vær frimodig, søn, dine synder forlades dig.”
Af bænkegavlene er de to forreste i sydsiden fra 1648 og viser, at de har tilhørt en stol indrettet til en af kirkens præster, ligesom man på nordsiden kan se gavlstykkerne fra en ældre degnestol.
Kirkeskibet, har sin helt egen historie. Det er bygget og skænket af Marius
Dahl, familie til Peder Christensen (grænsegendarm) og Kirsten Donslund Hansen Gehlert (jordemoder i Brørup). Skibet er opkaldt efter deres datter, Ester, som udvandrede til Amerika.
Under restaurering af Kirken i 1950´erne kom det en tid til Johanneskirken, og blev fundet på loftet af sognepræst Niels T. Christensen i miserabel tilstand og med forrevne sejl. Efter et stort restaureringsarbejde, udført af Hans Jørgen Granhøj, fik det en tid sin plads i Johanneskirken, men er nu tilbage på sin plads i Brørup Kirke.
En mere detaljeret omtale af kirken findes blandt andet i ” Brørup sogns historie ” og ” Danmarks kirker. ”
Niels T. Christensen
